Traditionel thai massage, der anvender trykpunkter og terapeutiske stræk af lemmer og krop, er også blevet kaldt ’Yogaen, der bliver gjort for dig’. Mange af de stræk, der benyttes i traditionel thai massage anvendes også i traditionel vestlige sportsmedicin pga. den gavnlige effekt ved at ’nulstille’ en hvilende muskel samt at finde og afhjælpe usunde muskler og spændinger i led.
I modsætning til de vestlige massageformer, fokuserer traditionel thai massage på blodomløb, trykpunkter, muskulær fleksibilitet og indre sundhed. Behandlingen begynder typisk ved fødderne og der fortsættes så gradvist op mod hovedet. I løbet af massagen placeres kroppen forsigtigt i fire forskellige positioner (liggende på maven, på ryggen, på siden og til sidst i siddende stilling), der gør det muligt for massøren at udføre en række øvelser, der ellers ville være umulige.
Massøren benytter både albuer, fødder, knæ og underarme i forbindelse med massagen, så det kan være fysisk hårdt for både massør og personen, der bliver masseret. Traditionel thai massage foregår typisk påklædt med undtagelse af fødderne. Trykstyrken varieres individuelt efter ønske og behov og massøren vil, inden massagen påbegyndes, spørge om den ønskede trykstyrke for at sikre det bedst mulige massageresultat.
Ideologien bag traditionel thai massage er, at der findes trykpunkter langs de såkaldte energilinier eller ’sen’ på thai. Senlinjer svarer til meridianer i kinesisk medicin og Nadi fra indiske yoga traditioner. Der er et fåtal (10-20), som anses for at være de primære linier, hvor stræk og tryk er nødvendigt, men i læren om thai massage nævnes så mange som 72.000 senlinier.
Inden enhver thai massage udfører massøren en ’Wai Kru’, en bøn, for at ære deres lærer og herefter gnides hænderne sammen mange gange for at opvarme håndfladerne, inden massagen påbegyndes. Når massagen er afsluttet, udfører massøren endnu en ’Wai Kru’ for igen at ære deres læremester.
Hos Royal Lotus Thai massage kan du vælge mellem behandlinger på 60, 90 og 120 minutter. Dog anbefaler vi en 120 minutter, da dette inkluderer den mest komplette massagebehandling.
royal-lotus.dk • © 2016 • webmaster@royal-lotus.dk • telefon 52 655 955 • Birkevej 2, 3450 Allerød